Redapting
Til forsidenLog ind
Vilkår

Vilkår for
brug af Redapting.

Sidst opdateret 25. oktober 2026.

Kort fortalt

  • Redapting hjælper dig med din egen kommunikation på arbejdet. Forslagene er forslag, ikke facit.
  • Du ejer dit indhold, og du er ansvarlig for det, du sender.
  • Redapting må ikke bruges til ansættelse, forfremmelse eller vurdering af medarbejdere.
  • Har din virksomhed en skriftlig aftale med os, gælder den før disse vilkår.

Hvem vi er

Redapting er et produkt fra Adapting ApS, CVR 46020103, Sortedam Dossering 55, 2100 København. Du kan skrive til os på kontakt@redapting.com.

Hvad vilkårene dækker

Vilkårene gælder for forsiden på redapting.com, appen på app.redapting.com og desktop-appen. Redapting er under udvikling, og funktioner kan ændre sig undervejs. Har din virksomhed en skriftlig aftale med os, går den forud for disse vilkår.

Din konto

Du skal give korrekte oplysninger, når du opretter en konto, og passe på dit login. Er kontoen oprettet gennem din arbejdsplads, kan virksomhedens administrator styre adgangen.

Sådan må Redapting bruges

Redapting er lavet til at hjælpe dig med dine egne beskeder, møder og samtaler på arbejdet. Du må ikke bruge Redapting til det, der står herunder.

  • At træffe eller understøtte beslutninger om ansættelse, forfremmelse, afskedigelse, løn eller vurdering af medarbejdere.
  • At vildlede, manipulere eller chikanere andre.
  • Noget ulovligt eller noget, der krænker andres rettigheder.
  • At omgå sikkerheden, belaste tjenesten unormalt eller hente data automatisk.
  • At kopiere, skille ad eller videresælge Redapting.

Oplysninger om andre

Lægger du en rapport eller profil ind om en anden person, skal du have lov til det, fx fordi personen selv har delt den med dig, eller fordi jeres arbejdsplads har aftalt det. Læs mere i privatlivspolitikken.

Forslag fra AI

Redaptings forslag, profiler og mødebriefs laves med AI og kan tage fejl. En profil viser tendenser, ikke et helt menneske. Læs forslaget, før du bruger det. Du er selv ansvarlig for det, du sender eller siger.

Dit indhold

Du ejer det, du lægger ind, og det, Redapting laver til dig. Du giver os ret til at behandle indholdet, så vi kan levere tjenesten. Vi træner ikke AI-modeller på det.

Vores rettigheder

Redapting, herunder software, design, tekster og metoder, tilhører Adapting ApS. Du får ret til at bruge Redapting efter disse vilkår, men ingen andre rettigheder.

Tilgængelighed og ændringer

Vi gør os umage for, at Redapting virker, men vi kan ikke love, at tjenesten altid er tilgængelig eller fejlfri. Vi kan ændre, tilføje eller fjerne funktioner. Ændrer vi noget væsentligt, giver vi besked i god tid.

Ansvar

Redapting leveres, som den er. Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, fx tabt fortjeneste eller tabte data. Vores samlede ansvar er begrænset til 1.000 kr., medmindre andet er aftalt skriftligt eller følger af ufravigelig lovgivning.

Opsigelse

Du kan stoppe med at bruge Redapting når som helst og bede os slette din konto. Vi kan lukke en konto, hvis vilkårene ikke bliver overholdt.

Ændringer af vilkårene

Ændrer vi vilkårene væsentligt, giver vi besked, før de træder i kraft. Bruger du Redapting efter det, gælder de nye vilkår.

Lovvalg

Vilkårene følger dansk ret. Uenighed forsøger vi først at løse sammen. Lykkes det ikke, afgøres sagen ved Københavns Byret.

Kontakt

Spørgsmål til vilkårene? Skriv til kontakt@redapting.com.

Med blik for mennesket
på den anden side.

Redapting
Sortedam Dossering 55
2100 København
CVR 46020103

Produktet

Beskeder Svære samtaler Mødeforberedelse Companionen

Læs mere

Se et eksempel Virksomheder og coaches Menneskene bag Spørgsmål og svar

Kontakt

kontakt@redapting.com LinkedIn Book en demo
© 2026 Redapting
PrivatlivspolitikVilkårCookies
Til toppen ↑